Om borgerforslag

Den, der stiller et borgerforslag, kaldes en hovedstiller. Hvis man ønsker at stille et forslag, identificerer man sig på borgerforslag.dk med MitID. Systemet bag borgerforslag.dk kontrollerer automatisk i CPR-registeret, at man har stemmeret til folketingsvalg.

Når man har identificeret sig med MitID, kommer man til en skabelon, hvor man kan skrive sit forslag. Forslaget skal have

• en sigende titel på højst 140 tegn inkl. mellemrum,
• en forslagstekst på højst 2.000 tegn inkl. mellemrum og
• en uddybende begrundelse på højst 10.000 tegn inkl. mellemrum.

Nu skal man acceptere, at man ikke kan tilbagekalde eller ændre forslaget, når man først har inviteret sine medstillere. Man skal også acceptere, at man vil stå som forslagets hovedstiller med navn og bopælskommune, bopælsland uden for Danmark eller oplysning om adressebeskyttelse samt e-mailadresse.

Som hovedstiller skal man invitere tre til ti personer, som vil stå offentligt bag forslaget. Medstillerne skal også have stemmeret til folketingsvalg.

Hovedstilleren skal oplyse medstillernes navn og e-mailadresse, når forslaget er skrevet ind i skabelonen. Derpå får medstillerne hver en e-mail fra systemet om, at de er inviteret til at være medstillere. De får også et link til det konkrete forslag på borgerforslag.dk.

Medstillerne skal identificere sig på borgerforslag.dk med MitID. Systemet bag løsningen kontrollerer automatisk i CPR-registeret, at de har stemmeret til folketingsvalg.

Nu skal medstillerne bekræfte, at de har læst forslaget. De skal også acceptere, at de som medstillere af forslaget vil få deres navn offentliggjort, og at de ikke kan trække accepten af at være medstiller tilbage.

Medstillerne har 14 dage til at bekræfte på hjemmesiden, at de vil være medstillere. Forslaget bortfalder, hvis der efter de 14 dage ikke er accept fra mindst tre medstillere. Hovedstilleren og eventuelle medstillere, der har accepteret at ville være medstillere, får så besked om, at forslaget er bortfaldet.

Når mindst tre medstillere inden for 14 dage har accepteret at være medstillere, sendes forslaget automatisk til os i Folketingets Administration.

Vi tjekker, om forslaget overholder reglerne for borgerforslag.

Hvis vi kan godkende forslaget:

• Vi offentliggør forslaget på borgerforslag.dk. Her kan alle gå ind og støtte forslaget i en periode på 180 dage.
• Vi giver hovedstiller og medstillere besked, når forslaget er blevet offentliggjort.

Hvis vi ikke kan godkende forslaget:

• Hvis forslaget ikke overholder reglerne for borgerforslag, afviser vi det.
• Vi giver hovedstiller og medstillere besked om det sammen med en kort begrundelse.
• Hovedstiller og medstillere kan forsøge igen med en ændret udgave af det samme borgerforslag. I så fald begynder processen forfra.

Hvis vi er i tvivl, om vi kan godkende forslaget:

• Er det uklart, om forslaget kan gennemføres inden for grundlovens rammer, giver vi forslaget en såkaldt anmærkning. Det betyder, at forslaget muligvis efter en nærmere vurdering ikke kan blive fremsat for Folketinget, selv om det måtte opnå 50.000 støttere.
• Vi giver hovedstiller og medstillere besked, hvis forslaget har fået en anmærkning.
• Anmærkningen bliver offentliggjort på hjemmesiden sammen med forslaget.

En person, der ønsker at støtte et borgerforslag (en støtter), skal vælge forslaget på hjemmesiden og identificere sig med MitID. Systemet bag borgerforslag.dk kontrollerer automatisk i CPR-registeret, at støtteren har stemmeret til folketingsvalg.

Systemet kontrollerer også, at støtteren ikke samtidig er hovedstiller eller medstiller af forslaget eller tidligere har støttet forslaget.

Systemet registrerer støtten, når støtteren har bekræftet at have læst forslaget og at være indforstået med, at støtteerklæringen ikke kan trækkes tilbage.

Der offentliggøres ingen oplysninger om støttere, hverken under eller efter støtteindsamlingen. Læs mere i Politikken for behandling af personoplysninger på borgerforslag.dk. Det er uden nogen forpligtelser at støtte et borgerforslag.  

Hvis et forslag inden for 180 dage har fået mindst 50.000 støttere:

• Så er forslaget klar til en nærmere gennemgang hos os i Folketingets Administration.
• Det vil stå på hjemmesiden, at forslaget er gået videre til os.
• Vi sender en e-mail til hovedstilleren og medstillerne og de støttere, der har valgt at følge forslaget, om dette.

Hvis et forslag efter 180 dage ikke har fået 50.000 støttere:

• Så kommer forslaget i et arkiv over udløbne forslag på borgerforslag.dk.
• Vi sender en e-mail til hovedstilleren, medstillerne og de støttere, der har valgt at følge forslaget, om dette.

Folketingets Administration lægger forslaget ind i Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæser det. 

Nu skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver nemlig ikke automatisk fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere. Grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Som hovedregel er det de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Beslutningsforslaget behandles så på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag: 

• Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
• Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
• Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. (og sidste) behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget, som enten vedtages eller forkastes. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.
• I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af et borgerforslag med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det betyder, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

En folketingsbeslutning er ikke en lov og altså ikke juridisk bindende. En folketingsbeslutning beskriver noget, som nogen  oftest regeringen ‒ opfordres til at handle på. Det kan f.eks. være et krav til regeringen om at fremsætte et lovforslag i Folketinget, der gennemfører et borgerforslags formål.