Ofte stillede spørgsmål

Ja, du kan godt bruge borgerforslagsordningen. Du skal dog bruge en særlig blanket, hvor du erklærer, at du kan stemme til folketingsvalg på Færøerne, sammen med den relevante blanket for hovedstillere, medstillere eller støttere af et borgerforslag. Du kan læse mere om fremgangsmåden og finde blanketterne her.

Grunden til dette er, at hverken systemet bag borgerforslag.dk eller Folketingets Administration kan slå op i Det Centrale Personregister og kontrollere, om du har valgret til folketingsvalg. Det fremgår ikke af Det Centrale Personregister. Derfor skal du med blanketten erklære, at du kan stemme til folketingsvalg på Færøerne.

Du skal have fast bopæl på Færøerne, have dansk indfødsret, være registreret i folkeregisteret på Færøerne og være fyldt 18 år for at kunne stemme til folketingsvalg på Færøerne.

Udskrivelsen og afholdelsen af folketingsvalg har ingen betydning for perioden på 180 dage til at indsamle det nødvendige antal støttere.

Ved et folketingsvalg bortfalder alle ikkefærdigbehandlede beslutningsforslag. Det gælder også beslutningsforslag, der udspringer af borgerforslag.

Sker det, vil Folketingets Administration efter valget skrive rundt til folketingsgrupperne med indstilling om, at sådanne beslutningsforslag, der udspringer af borgerforslag, genfremsættes.

Medstillerne har 14 dage til at bekræfte på hjemmesiden, at de vil være medstillere. Forslaget bortfalder, hvis der efter de 14 dage ikke er accept fra mindst tre medstillere. Du kan derfor fremskynde processen ved at aftale med dine medstillere, at de er klar til at bekræfte, så snart de får e-mailen med invitationen.

Når alle dine inviterede medstillere har bekræftet, at de vil være medstillere, gennemgår vi i Folketingets Administration dit forslag for at vurdere, om det overholder ordningens regler. 

Du kan normalt forvente, at vi har gennemgået dit forslag i løbet af ca. 10 hverdage, men travle perioder og ferieperioder kan desværre føre til, at vores gennemgang tager længere tid.

Overholder dit borgerforslag reglerne, offentliggør vi det på borgerforslag.dk, så andre kan se og støtte det.

Du kan invitere tre til ti medstillere til dit borgerforslag. Medstillerne har 14 dage til at bekræfte på hjemmesiden, at de vil være medstillere. Forslaget bortfalder, hvis der efter de 14 dage ikke er accept fra mindst tre medstillere. Du får besked, hvis dit borgerforslag bortfalder.

Har dit forslag fået mindst tre medstillere, vil vi i Folketingets Administration efter udløbet af 14-dagesfristen gennemgå dit forslag for at vurdere, om det overholder ordningens regler. Gør forslaget det, offentliggør vi det på borgerforslag.dk, så andre kan se og støtte det. Du kan normalt forvente at vores gennemgang er afsluttet i løbet af ca. 10 hverdage efter fristens udløb.”

Du bygger din tekst op, så den består af 1) titel, 2) forslagstekst og 3) bemærkninger til forslaget.

1) Titlen er overskriften på dit borgerforslag og skal være kort og dækkende for forslagets indhold. Titlen må højst bestå 140 tegn inkl. mellemrum.

2) Forslagsteksten må højst bestå af 2.000 tegn inkl. mellemrum. Her beskriver du, hvad det konkret er, du foreslår. Forslagsteksten er den tekst, som hovedstiller og medstillere foreslår, at Folketinget skal vedtage.

3) Bemærkningerne må højst bestå af 10.000 tegn inkl. mellemrum. I bemærkningerne begrunder du dit forslag og forklarer, hvorfor du stiller det, hvilke problemer det skal løse, hvilken effekt du ønsker at opnå m.v. Du kan læse mere under Vejledning til hovedstillere.

Du kan rette i dit borgerforslag, frem til du sender det til medstillerne. Når først du på borgerforslag.dk har klikket på "Send" til medstillerne, kan du ikke på et senere tidspunkt rette, ændre eller slette dit borgerforslag.

Nej, når dit borgerforslag er sendt til medstillerne, kan du ikke trække det tilbage, men hvis dit borgerforslag ikke får 3 medstilleres bekræftelse på, at de vil være medstillere sammen med dig, bortfalder forslaget automatisk efter 14 dage, fra du har sendt dit forslag til medstillerne. 

Ja, hvis du ændrer titlen, kan du godt stille det samme borgerforslag igen, hvis f.eks. dit forslag ikke fik 3 medstillere inden for 14 dage. Af tekniske grunde kan flere borgerforslag dog ikke have den samme titel.

Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afklare, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil kunne blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere. Hovedstilleren og medstillerne får besked, hvis forslaget har fået en anmærkning.

Borgerforslag er et forslag, som en borger og mindst 3 medstillere (som alle har stemmeret til folketingsvalg) stiller for at få det behandlet af Folketinget. Hvis 50.000 personer (med stemmeret til folketingsvalg) støtter forslaget og det overholder reglerne for borgerforslag, overgår det til Folketinget. Her vil det blive korrekturlæst og sat ind i en skabelon for beslutningsforslag, som de ser ud i Folketinget.

Et beslutningsforslag behandles to gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det ikke direkte til en gældende lov. Men ministeren på det pågældende område vil som regel føre beslutningen ud i livet, da den jo er vedtaget af et flertal i Folketinget. Et beslutningsforslag indeholder et klart formuleret (politisk) forslag og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter forslaget.

Lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis et lovforslag vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og ministeren på området har skrevet loven under og den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.

​Du bør være opmærksom på, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når op på 50.000 støttere, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tiden på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget når op på 50.000 støttere i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter Folketinget er åbnet til det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Men selv hvis forslaget når op på 50.000 støttere i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Et forslag kan kun blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det. De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra mindst 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.

Hvis et borgerforslag når op på 50.000 støttere inden for 180 dage, skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at forslagene som hovedregel vil blive fremsat i fællesskab af de partier, som støtter ordningen om borgerforslag.

Beslutningsforslaget behandles så på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag: 

• Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
• Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
• Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Med ikkedigitale borgere menes borgere, som ikke kan eller ikke har mulighed for at bruge den digitale løsning her på borgerforslag.dk, f.eks. borgere, der er undtaget fra offentlig digital post eller obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Ikkedigitale borgere kan benytte en papirbaseret løsning til at oprette, være medstiller af eller støtte et borgerforslag i stedet for at bruge den digitale løsning.

En ikkedigital borger skal ikke ansøge om eller godtgøre, at vedkommende ikke har mulighed for at bruge den digitale løsning.

Nej, der kan kun være 1 hovedstiller på et borgerforslag.

At være medstiller af et borgerforslag indebærer at stå offentligt frem sammen med hovedstilleren. Man kan ikke være medstiller anonymt. Medstillere fremgår af borgerforslaget med navn og bopælskommune, og medstilleres e-mailadresse og eventuelt telefonnummer fremgår på borgerforslag.dk.

Ja, pårørende kan være medstillere af en hovedstillers borgerforslag, så længe de opfylder betingelsen om at have stemmeret til folketingsvalg. En hovedstillers børn under 18 år kan således ikke være medstillere, da mindreårige ikke har stemmeret.

Nej, en forening, virksomhed el.lign. kan ikke stille et borgerforslag, men en fysisk person kan godt stille et borgerforslag som repræsentant for en forening, en virksomhed el.lign. I det tilfælde kan man i bemærkningerne skrive, hvilken forening, virksomhed el.lign. man repræsenterer.

Når du som hovedstiller har sendt dit borgerforslag til medstillerne, kan du ikke fortryde at være hovedstiller eller rette, ændre, slette eller trække dit forslag tilbage. 

Når du som medstiller har accepteret, at du vil være medstiller, kan du ikke trække din accept tilbage.

Når du som støtter, som er anonym, har givet din støtte, kan du ikke trække din støtte tilbage.

Har du adressebeskyttelse, kommer din bopælskommune ikke til at fremgå i tilknytning til borgerforslaget. Det vil i stedet for fremgå, at du har adressebeskyttelse.

Ja. Når Folketingets Administration modtager en udfyldt blanket fra en ikkedigital borger, der vil støtte et borgerforslag, tjekker Folketingets Administration ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR), at personen har stemmeret til folketingsvalg, og indtaster herefter personens oplysningerne i systemet. På den måde kommer støtten til at tælle med i det samlede antal støttere, der vises.

Nej. Alle, der bruger borgerforslagsordningen, skal have stemmeret til folketingsvalg. Det gør ingen forskel, om man bruger den digitale løsning med MitID eller den ikkedigitale løsning med en papirblanket. Hvis man bruger den digitale løsning, bliver ens stemmeret til folketingsvalg automatisk kontrolleret ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR). Hvis man bruger den ikkedigitale løsning, slår Folketingets Administration manuelt en op i CPR, når administrationen modtager blanketten, for at kontrollere, at man har stemmeret til folketingsvalg.

Der er ikke nogen log ud knap.

For at oprette et forslag som hovestiller eller registrere dig som medstiller eller støtter af et borgerforslag, skal du identificere dig med MitID. Når du har gjort dette, er din MitID ikke længere aktiv, og du skal identificere dig på ny, hvis du ønsker at foretage dig yderligere på borgerforslag.dk.

Hvis du – inden du har færdiggjort dit gøremål – lukker din browser, vil din MitID ikke længere være aktiv, og du skal du identificere dig med MitID igen.

Borgerforslag.dk er designet på en måde, så det ikke er muligt at se en liste over tidligere støttede forslag.

Vi gemmer kun data (MitID-UUID) om dig, så længe indsamlingen af støtteerklæringer for forslaget løber. Herefter sletter vi MitID-UUID for støtterne af borgerforslag. Vi har derfor ikke data, der muliggør etableringen af en komplet ”min side” med alle tidligere støttede forslag.

Nej, det er ikke tilladt.

Borgerforslagsordningen er udviklet som en digital løsning. Formålet med de papirbaserede støtterblanketter er således ikke at facilitere en fysisk underskriftsindsamling, men alene at etablere en alternativ mulighed for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte den digitale løsning.

Modtager Folketingets Administration støtteerklæringer under omstændigheder, der giver administrationen grund til at formode, at der har været foranstaltet en underskriftsindsamling, vil disse derfor blive afvist.

Folketingets Administration vil formode, at der har været foranstaltet en underskriftsindsamling, hvis den samme person indsender støtteerklæringer for det samme borgerforslag fra flere forskellige andre personer, som vedkommende ikke deler adresse med. Den formodning kan dog afkræftes, hvis Folketingets Administration samtidig modtager en særskilt forklaring på grunden til, at støtterne ikke selv har indsendt deres støtteerklæringer, og administrationen vurderer, at der ikke har været tale om en underskriftsindsamling eller anden brug af ordningen mod dens intentioner.