Vejledning til ikkedigitale hovedstillere

Blanketten til en ikkedigital hovedstiller findes i to udgaver. Den ene udgave er beregnet til at udfylde i hånden. Du kan printe den fra borgerforslag.dk eller bede Folketingets Oplysning om at sende den til dig på papir. Hvis du udfylder blanketten i hånden, er det vigtigt, at din håndskrift er tydelig og letlæselig.

Den anden udgave er beregnet til at downloade og udfylde elektronisk. Bruger du denne udgave af blanketten, vil du have mulighed for at få et tekstbehandlingsprogram til at tælle antallet af tegn for dig, da der er begrænsninger for, hvor lange teksterne må være. Læs mere under "Sådan skriver du et borgerforslag" nedenfor. Blanketten kan downloades eller udskrives på borgerforslag.dk, uden at du behøver at registrere dig med MitID.

Blanketten kan også bestilles hos Folketingets Oplysning på telefon 3337 3338 og e-mail: borgerforslag@ft.dk.

Disse oplysninger skal fremgå af blanketten
Du skal udfylde blanketten med de samme oplysninger, som man skal indtaste, hvis man bruger den digitale løsning. Blanketten består af følgende: samtykkeerklæring, felter til at indskrive: borgerforslaget (titel, forslagstekst, bemærkninger), navn, adresse, cpr-nummer, e-mailadresse, telefonnummer, underskrift for hovedstiller og medstillere. Ved underskriften bekræfter I, at I har læst og accepteret samtykkeerklæringen.

1. Titel
For det første skal dit forslag have en titel, som må bestå af højst 140 tegn inkl. mellemrum. Titlen er overskriften på dit forslag og skal være kort og dækkende for forslagets indhold. Titlen kommer til at stå flere steder både på borgerforslag.dk og på Folketingets dokumenter og hjemmeside, hvis dit forslag kommer til behandling i Folketinget. Vær derfor omhyggelig med ordvalget.

2. Forslagstekst
For det andet skal der være en forslagstekst. Den må højst bestå af 2.000 tegn inkl. mellemrum, og det er her, du beskriver, hvad det konkret er, du foreslår. Forslagsteksten er den tekst, som hovedstiller og medstillere foreslår, at Folketinget skal vedtage. Teksten skal kunne forstås uden bemærkninger, for hvis dit forslag i sidste ende vedtages af Folketinget, er det de formuleringer, der står i forslagsteksten, som gælder.

Det er op til dig som hovedstiller og eventuelt sammen med medstillerne at beslutte, hvad der skal stå i forslagsteksten, og om borgerforslaget skal være meget præcist og detaljeret, eller om der skal gives et større råderum. Et forslag kan f.eks. gå ud på at en lov skal ændres på en bestemt måde.

Når folketingsmedlemmer skriver beslutningsforslag, er forslagsteksten næsten altid rettet mod en minister eller til hele regeringen. Derfor står der ofte i forslagsteksten, at Folketinget pålægger en minister at gøre noget, f.eks. at ændre reglerne på et område eller i en lov eller at foretage en anden nærmere defineret handling.

3. Bemærkninger
For det tredje skal der være nogle bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne må højst bestå af 10.000 tegn inkl. mellemrum.

I bemærkningerne begrunder du dit forslag og forklarer f.eks., hvorfor du stiller borgerforslaget, hvilke problemer det skal løse og hvilken effekt du ønsker at opnå med dit forslag. Du kan eventuelt også skrive, hvad det vil koste at gennemføre forslaget.

Bemærkningerne bør formuleres sådan, at de giver et grundlag for, at andre kan vurdere forslagets begrundelse, indhold og forventede virkninger. Det er helt op til dig, hvad du vil skrive, men det er en god idé, som det mindste at beskrive, hvorfor du foreslår det, hvad det går ud på, og hvilken effekt du ønsker det skal have.

Læs forslaget grundigt igennem. Det er vigtigt, at du kontrollerer forslaget grundigt forud for indsendelsen til Folketingets Administration. Når forslaget først er indsendt, kan du nemlig ikke længere rette i det.

Blanketten sendes samlet med posten til

Att: Borgerforslag

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Husk at tjekke, at blanketten er underskrevet af dig selv og dine medstillere.

Folketingets Administration kontrollerer, at der er mindst 3 medstillere og tjekker manuelt ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR), at medstillere og hovedstiller har stemmeret til folketingsvalg. Herefter indtaster Folketingets administration borgerforslaget og de kontaktoplysninger, der skal fremgå, til borgerforslag.dk.

Borgerforslaget gennemgås for at vurdere, om det holder sig inden for de regler, der gælder for borgerforslag. Hvis Folketingets Administration afviser forslaget, er det bortfaldet. Du og medstillerne vil modtage en kort begrundelse for afvisningen.

Folketingets Administration har ikke mulighed for at redigere i forslaget for f.eks. at fjerne indhold, der strider mod reglerne for ordningen. Hvis der er noget i forslaget, som strider mod reglerne, vil hele forslaget derfor blive afvist – også hvis det kun gælder en mindre del af forslaget.

Hvis dit forslag bliver afvist, kan du prøve igen med et lignende forslag, hvor du tager højde for det, der har gjort, at dit forslag blev afvist.

Et borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer. I nogle tilfælde kan det være uklart ved den første gennemgang af et borgerforslag, om det kan gennemføres inden for grundlovens rammer eller ej. I de tilfælde bliver forslaget ikke afvist. I stedet får det en såkaldt anmærkning. Anmærkningen kommer til at stå sammen med forslaget, når det bliver offentliggjort på borgerforslag.dk. Formålet med anmærkningen er at oplyse eventuelle støttere om, at der er en mulighed for, at forslaget ikke bliver fremsat i Folketinget, selv om det måtte nå op på 50.000 støttere.
Hvis et forslag, der har fået en anmærkning, når op på 50.000 støttere, vil Folketingets Administration vurdere forslaget nærmere. Hvis Folketingets Administration herefter når frem til, at forslaget ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer, vil administrationen foreslå Folketingets medlemmer, at forslaget ikke fremsættes i Folketinget som et beslutningsforslag.

Hvis det allerede ved Folketingets Administrations første gennemgang er klart, at borgerforslaget ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer, bliver det afvist.

Dit forslag er nu overgået til Folketingets Administration, som gennemgår det igen – eventuelt i dialog med dig. Forslaget overføres til Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæses. 

Herefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte dit forslag som et beslutningsforslag i Folketinget. Dit forslag bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen. Bagefter henvises det til et af Folketingets udvalg. Under udvalgsbehandlingen kan du og dine medstillere f.eks. komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget – og borgere kan skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold.

Efter udvalgsbehandlingen kommer beslutningsforslaget til 2. og sidste behandling i Folketingssalen, hvor der stemmes om det og det enten vedtages eller forkastes. Under 2. behandling vil der også blive stemt om eventuelle ændringsforslag, der måtte være kommet frem i løbet af udvalgsbehandlingen. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en folketingsbeslutning ikke er en lov. Den er altså ikke juridisk bindende. I stedet beskriver en folketingsbeslutning noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan f.eks. være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

​Du bør være opmærksom på, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når op på 50.000 støtteerklæringer, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tiden på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter Folketinget er åbnet til det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Men selv hvis forslaget når op på 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra mindst 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.