Startdato28. februar 2022
Slutdato27. august 2022
Antal støtter1.840
Indfør udrednings- og behandlingsret på fertilitetsområdet i Danmark
I det danske sundhedsvæsen har vi udredning- og behandlingsret. Det betyder, at hvis vi som borgere bliver syge, har vi ret til både udredning og behandling inden for en måned i det offentlige sundhedsvæsen, både på det somatiske og psykiatriske område. Hvis ventetiden er længere end en måned, så har vi ret til at søge tilsvarende udredning og behandling i privat regi.
De samme patientrettigheder gælder ikke på fertilitetsområdet, og det har store både menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Det er et område, som ikke har fulgt med tiden og som kræver fornyelse og opprioritering. Derfor har vi lavet dette borgerforslag, så vi kan sætte fertilitetsområdet på den politiske dagsorden med det formål, at personer i fertilitetsbehandling kan få de samme patientrettigheder som andre i sundhedsvæsenet.
Der er ikke nogen sundhedsfaglig begrundelse for, hvorfor der ikke er udrednings- og behandlingsret på fertilitetsområdet i Danmark. Tværtimod peger al forskning og erfaringer på, at tid er en afgørende faktor i fertilitetsbehandling.
Vi forslår derfor helt konkret, at der indføres den samme udrednings- og behandlingsret på fertilitetsområdet, som der er på andre områder i sundhedsvæsenet. Dette vil kræve gentænkning, opprioritering og flere ressourcer på området. Dette er vigtigt for at nedbringe ventetiden på landets fertilitetsklinikker og for at sikre, at personer i fertilitetsbehandling får den hurtige udredning og behandling, de har brug for. Personer i fertilitetsbehandling skal have ret til frit at vælge en privat klinik, hvis ventetiden i det offentlige overstiger en måned.
WHO anerkender infertilitet som en sygdom i det reproduktive system hos mænd og kvinder. Og hver dag arbejdes der med infertilitet som en behandlingskrævende sygdom på landets fertilitetsklinikker. På trods af det, så bliver infertilitet ikke ligestillet med andre behandlingskrævende sygdomme og tilstande i sundhedsvæsenet, hvor der er indført patientrettigheder.
Ufrivillig barnløshed er en af de mest udbredte folkesygdomme i Norden, og problemet er fortsat stigende. Lige nu oplever 15-20 % af alle par i den fertile alder at være infertile i perioder eller vedvarende, og hvert 10. barn i Danmark bliver født ved hjælp af fertilitetsbehandling. Regionernes fertilitetsklinikker oplever at få flere og flere henvisninger. Det stigende antal henvisninger øger presset på sundhedspersonalet (som i forvejen løber hurtigt) og skaber urimelig lang ventetid.
Ventetiden er lige nu op et halvt år på flere af landets offentlige fertilitetsklinikker, nogle steder længere. Det betyder, at der kan gå et halvt år fra, at en person eller par bliver henvist til en fertilitetsklinik til første samtale på klinikken. Efter første samtale skal kvinden melde ind til første behandling, når hun får sin menstruation. Hvis der ikke er plads, så bliver parret eller kvinden afvist. Dette kan ske flere gange i træk, og ventetiden kan også her, hvis parret er uheldigt, vare et halvt år. Ventetiden gentages mellem behandlingerne, f.eks. hvis første behandling ikke lykkes. Det er nedslidende og for mange i fertilitetsbehandling noget af det sværeste at håndtere. Det giver en følelse af afmagt og kontroltab at kunne se tiden flyve forbi en uden, at man kan gøre noget.
Tid er afgørende
Lang ventetid på fertilitetsområdet er et stort problem, fordi noget af det vigtigste i behandlingen er tid. Vi ved, at kvinder og mænds fertilitet falder over tid og vi ved, at personer i fertilitetsbehandling lider stor psykisk belastning over tid.
Fertilitet hos mænd og kvinder falder med alderen. Især kvindens alder har stor betydning for graviditetschancen. Kvinder er mest fertile omkring de 20 år og derfra er fertiliteten langsomt nedadgående, og markant nedadgående fra 35 år. Med alderen øges risikoen for kromosomfejl og tilmed graviditetstab. I et stort dansk studie har man fundet, at risikoen for spontan abort hos unge kvinder mellem 20-24 år ligger på 9 %, mens risikoen er 55 % hos kvinder på 42 år. Ligeledes falder mænds fertilitet med alderen. Mænds fertilitet vil være mest optimal i en alder af 20-25 år og langsomt nedadgående fra den alder samt markant nedadgående fra 40-50 års-alderen.
Der er ingen tvivl om, at forebyggelse og oplysning om fertilitet er vigtig, så par eller enlige kan tage stilling til projekt-barn på et oplyst grundlag, herunder hvad det gør ved chancerne for at få børn, hvis man venter. Men for de par eller enkeltpersoner, som, af den ene eller anden grund, har brug for hjælp nu og her, er det virkelig vigtigt at kunne handle hurtigt. Ikke mindst fordi mange allerede har prøvet et år eller mere selv før, de kontakter egen læge og får en henvisning til en fertilitetsklinik.
Ventetid forstærker uvished og afmagt
For mange i fertilitetsbehandling er uvished noget af det sværeste. Uvisheden om, hvornår de kan komme i behandling, om behandlingen overhovedet vil lykkes og om hvor længe der vil gå før, der er to streger på graviditetstesten. Vejen er for mange lang. Ventetiden forstærker og forlænger den i forvejen smertefulde uvished. Samtidig skaber ventetiden hos mange en følelse af afmagt og en følelse af at spilde den kostbare tid. Det er en følelse af kontroltab af den allerstørste kaliber.
Det er følelser, som er svære at være i. Nogle søger derfor til det private, hvor der de fleste steder ikke er ventetid, hverken på udredning og behandling. Det er dog kun dem, der har råd, som har den mulighed. Andre er tvunget til at vente. Ventetiden er altså med til at skabe en ulighed i sundhedsvæsenet på fertilitetsområdet, hvor dem der har råd til det, kan betale for en hurtig behandling i det private, mens andre må vente. Det samme er regionale forskelle i ventetiderne, hvor det kan være meget forskelligt, hvornår man kan opstarte behandling afhængigt af, hvor i landet man bor.
Mange føler, at de går rundt med et forhøjet alarmberedskab, mens de venter på det næste, der skal ske og typisk er det ikke dem, som bestemmer hvornår ”næste” er.
Det er mentalt svært at være ufrivillig barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Mange lider stor psykisk belastning. Hver sjette kvinde i behandling udvikler en depression. Mange oplever en næsten ubærlig sorg over ikke at være blevet forælder og hver måned at (gen)opleve tabet af drømmen om at få et barn. Mange oplever, foruden sorgen, stor fortvivlelse, frygt, identitetstab og social tilbagetrækning, når de er i fertilitetsbehandling. Ventetid eller ej, så er de store følelser uundgåelige under fertilitetsbehandling, men det er ingen tvivl om, at ventetiden bidrager til, at følelserne vokser i takt med, at tiden går.
Indførelse af patientrettigheder vil gøre en stor forskel
Det vil gøre en enorm stor forskel for personer i fertilitetsbehandling, hvis der bliver indført udrednings- og behandlingsret på området. Det vil skabe tryghed, ro og vished. Ligesom det skaber for andre patientgrupper i sundhedsvæsenet. Sundhedsfagligt vil det betyde en hurtigere behandling til patienter, hvor tid spiller en afgørende rolle for fertilitet og graviditetschancer.
Patientrettigheder vil give den enkelte større vished. Det vil give mulighed for at kunne overskue og planlægge sin tid. For når man ikke ved, om man er købt eller solgt i den næste måned, så bliver ens liv sat på en form for standby, og det forstærker alle de negative psykologiske og sociale konsekvenser, som der i forvejen er, når man er i fertilitetsbehandling.
Patientrettigheder vil fjerne toppen af den afmagt og handlingslammelse, man føler midt i al ventetiden. Det vil give en følelse af mening, og forstærke håbet og troen på, at drømmen kan blive opfyldt. Håb og tro kommer nemlig, når man er i behandling og ikke når man venter.
Foruden de fertilitetsmæssige, psykologiske og sociale gevinster, der vil være ved at indføre patientrettigheder på fertilitetsområdet, så vil det også have en større samfundsmæssig gevinst. Dette, forstået på den måde, at flere bliver hjulpet hurtigere og der vil blive født flere børn i Danmark, som der er brug for med en stor ældre generation samtidig med, at hvert barn bidrager med et stort økonomisk beløb til staten over et livsforløb. Desuden må man også formode, at der er endnu en samfundsøkonomisk gevinst, idet man kunne forestille sig, at en hurtigere indsats vil reducere stress, fravær og sygemeldinger på arbejdsmarkedet.
Svar på kritik
Nogle vil måske argumentere for, at det ikke er realistisk med en udrednings- og behandlingsret på en måned indenfor fertilitetsområdet. Dette, fordi ufrivillig barnløshed kan været kompleks, individuel og udredningen kan for nogen trække ud.
Her er svaret, at hvis det kan lade sig gøre i det private, så kan det også lade sig gøre i det offentlige. Det kan lade sig gøre, hvis området gentænkes, opprioriteres og tilføres flere ressourcer. Det er vigtigt med flere ressourcer for at sikre personalets arbejdsvilkår, så de er i stand til at give samme gode behandling med en udrednings- og behandlingsret, som de gør i dag. Derudover er det samme billede, man ser inden for andre lægefaglige specialer, som f.eks. kræftområdet eller psykiatrien. Der vil altid være nogen, som kræver længere udredning end gennemsnittet, men det betyder ikke, at der så slet ikke skal være patientrettigheder på området. Tværtimod vil patientrettighederne sikre den hurtige udredning og behandling, som er vigtig og som der er brug for.
Tak for støtten
Der er lige nu tusindvis af mennesker, som er, har været eller skal i fertilitetsbehandling i Danmark. Der er endnu flere pårørende. Lad os alle stå sammen om at forpligte regeringen til politisk handling, så vi kan få indført gode, trygge patientrettigheder på området. Du kan støtte med en tilkendegivelse her.
Mange tak for støtten - det er livsgivende vigtigt.
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Anonym personNæstved
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anonym personAarhus
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Anonym personAalborg
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personKøbenhavn
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx