Startdato29. oktober 2020
Slutdato27. april 2021
Antal støtter1.560
Ændring af lovgivningen således at ernæringspleje tydeliggøres og præciseres i behandlingen og plejen af syge og ældre
Forslaget består af følgende fire ændringsforslag til Sundhedsloven og Serviceloven:
1. Sundhedslovens § 5 ændres, så "ernæringspleje" på følgende måde indskrives som en fast del af behandlingen og plejen:
»Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, ernæringspleje, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.«
2. I Sundhedslovens kapitel 18, der omhandler ”Særlige sygehusydelser” såsom genoptræning, indføres følgende nye paragraf, der tydeliggør, hvilken ernæringspleje patienten skal tilbydes under hospitalsindlæggelse:
§ X »Sundheds- og Ældreministeren fastsætter nærmere regler om, at Regionsrådet tilbyder en ernæringsplan til patienter, som af autoriseret sundhedspersonale vurderes at have behov herfor. Denne ernæringsplan følges under indlæggelse og formidles til primærsektoren efter udskrivelse.«
3. I Sundhedslovens kapitel 44 indføres følgende nye paragraf, der tydeliggør, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes efter hospitalsindlæggelse:
§ XX »Kommunalbestyrelsen tilbyder og viderefører ernæringspleje til patienter, der efter udskrivning fra sygehuset, ud fra en diætetisk vurdering, har behov for ernæringspleje jf. § X.«
Kapitel 44 ændrer overskrift fra ”Tilskud til ernæringspræparater” til ”Ernæring”.
4. I Serviceloven indføres følgende nye paragraf vedr. den ernæringspleje, der skal ydes i kommunalt regi:
§ XXX »Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ernæringspleje til afhjælpning og behandling af dårlig ernæringstilstand og vægttab til personer, som pga. ernæringsmæssige risikofaktorer har behov herfor. Nævnte risikofaktorer kan eksempelvis være kronisk sygdom, sår, tygge- og synkeproblemer, dårlig tandstatus, depression, demens og social isolation.«
Halvdelen af ældre, der indlægges på medicinske afdelinger, er underernærede. Denne patientgruppe udgør ca. halvdelen af alle indlæggelser i Danmark. Mange patienter udskrives fra sygehuset til plejebolig eller hjemmepleje evt. med kommunal madordning, med fortsat manglende fokus på deres ernæringsmæssige behov og udfordringer som småtspisende. Mere end hver femte ældre i plejebolig er underernæret, og over halvdelen er i risiko for at blive underernærede. Hver fjerde hjemmeboende ældre er desuden småtspisende. Underernæring af ældre medborgere, der er afhængige af offentlig forplejning, er derfor ikke et isoleret problem i forbindelse med en sygehusindlæggelse, men snarere en langvarig problemstilling, der ofte eksisterer hos den ældre både før, under og efter en sygehusindlæggelse. Dette er en skjult sundhedsmæssig udfordring, som medfører længere sygdomsforløb, øget risiko for dødsfald, længere genoptræningsperiode, øget træthed, øget risiko for depression, øget risiko for infektioner og yderligere sygdom, nedsat livslyst m.v. Underernæring er derfor også en samfundsmæssig udfordring, som medfører forøgede offentlige omkostninger til indlæggelser, behandling, genoptræning, hjemmehjælp o.l.
Forslaget går ud på, at det i Sundheds- og Serviceloven præciseres og tydeliggøres, at ernæringsplejen skal indgå i den samlede behandling og pleje af syge, ældre og svage. Disse to love sætter rammerne for sundhedsområdet og ældreplejen. Formålet med forslaget er, at ernæring skal indgå i en helhedsorienteret pleje og behandling og sikrer, at der er sammenhæng og kontinuitet mellem den ernæringsmæssige pleje og behandling som patienten/borgeren gives på henholdsvis sygehus og i ældreplejen.
I dag formidles anbefalinger, retningslinjer o.l. vedr. ernæring fra centralt hold. I praksis betyder det, at ernæringsplejen i sundheds- og ældreplejen er en opgave, som ledere og personale kan tage sig af, hvis de finder tid og interesse herfor, men ikke en opgave, som ledere og personale skal tage sig af. Eksempelvis er genoptræning og fysioterapi en opgave, som sundheds- og ældresektoren skal tage sig af jf. Sundhedslovens kap. 39 og 39a samt Servicelovens § 86. Paradoksalt nok er kvaliteten af – og fremskridt i - genoptræningen - afhængig af optimal ernæringspleje.
Resultatet af den i dag manglende lovgivning på ernæringsområdet er, at mange patienter og ældre, der er afhængige af den offentlige forplejning, forbliver underernærede med dårlig livskvalitet til følge. Hvis alle i sundheds- og ældresektoren implicit arbejder for - og tænker - at ernæringspleje, mad og måltider er lige så vigtige som medicin og genoptræning, ville det ikke være nødvendigt eksplicit at lovgive om denne del af behandlingen og plejen af syge, ældre og svage. Men de tørre tal viser, at det er nødvendigt at præcisere dette i lovgivningen.
Lovgivning gør det ikke alene, men dette forslag vurderes at være en løftestang, der kan bidrage til at implementere den i dag tilgængelige viden om, hvorledes man på sygehuse og i den kommunale ældrepleje kan sikre patienter og borgere en optimal ernæringspleje; der er gennem de seneste årtier gennemført adskillige forsknings- og udviklingsprojekter, der dels analyserer problemet og dels beskriver, hvordan underernæring blandt syge og ældre kan forebygges. I dag er denne viden kun i ringe grad implementeret i den offentlige forplejning på sygehuse, plejehjem og madservice til hjemmeboende ældre.
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Anonym personAarhus
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anonym personHillerød
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personAarhus
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personHøje-Taastrup
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Anonym personAarhus
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personHerning
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx