Startdato22. september 2020
Slutdato21. marts 2021
Antal støtter4.170
Forslag til afholdelse af folkeafstemning om Danmarks tilhørsforhold til Den Europæiske Union, EU
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en kommission med det formål at undersøge under hvilke omstændigheder og på hvilket tidspunkt, det vil være muligt at udskrive en bindende folkeafstemning om Danmarks tilhørsforhold til Den Europæiske Union med det overordnede tema, om Danmark skal forblive i eller udtræde af Den Europæiske Union, EU.
Danmark søgte i 1961 første gang om optagelse i Det Europæiske Fællesskab, EF, men trak ansøgningen tilbage efter den franske præsidents afvisning af at optage Storbritannien som medlem.
I 1966 blev den danske regering underrettet om, at Storbritannien igen ville søge optagelse, og Danmark indledte derfor samtidig med Storbritannien sådan ansøgning i 1967.
I den danske ansøgning skrev daværende minister, Tyge Dahlgaard (S) i uddrag følgende citat i engelsk originaltekst, der ses oversat til dansk nedenstående:
"Negotiations between the United Kingdom and the EEC concerning incorporation of the British foodmarket in the EEC common agricultural policy will have a decisive impact on vital Danish interests. Danish participation in these negotiations is therefore essential to Denmark".
Den danske oversættelse til ministerens henvendelse på engelsk lyder:
Forhandlinger mellem Storbritannien og De Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EF) vedrørende optagelse af det britiske fødevaremarked i fællesskabets landbrugspolitik vil have afgørende indflydelse på vitale danske interesser. Dansk deltagelse i disse forhandlinger fra begyndelsen og, på passende måde, løbende gennem forhandlingerne er derfor en væsentlig forudsætning for Danmark.
Imidlertid nedlagde Frankrig atter veto mod Storbritanniens optagelse, hvorfor Danmark påny trak sin ansøgning tilbage.
I 1969 accepterede Frankrig britisk ansøgning om optagelse i EF, og Danmark gentog derfor sin ansøgning under den forudsætning, at Storbritannien blev optaget.
Sammenholdt med Danmarks tidligere ansøgningers tilbagetrækninger med begrundelse i, at Storbritannien ikke kunne optages, synes det klart, at Danmarks tilknytning til Det Europæiske Fællesskab var helt afhængig af britisk medlemskab. Storbritannien og Danmark har traditionelt haft tætte relationer, historiske,økonomiske, handelsmæssige og mellemfolkelige.
Ved folkeafstemningen i 1972 stemte Danmark for optagelse i Det Europæiske Fællesskab, som Danmark tiltrådte den 1. januar 1973 sammen med Storbritannien.
Ved en folkeafstemning i 1992 stemte en majoritet af danskere imod Maastricht-traktaten, der i realiteten fremstod som en omdannelse af Det Europæiske Fællesskab, EF, til Den Europæiske Union, EU.
Således foranlediget udarbejdede tre af Folketingets partier, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en række danske undtagelser, det såkaldt "Nationale kompromis", der skulle indgå i en fornyet folkeafstemning til afløsning for den forkastede Maastricht-traktat.
Det danske "nej" til Maastricht-traktaten gav genklang i Europa, hvor endog den unionsbegejstrede opinion udtalte sig særdeles kritisk om Maastricht-traktaten, der blev karakteriseret som udemokratisk i sin dikterede og bureaukratisk strukturerede udformning.
I maj 1993 blev der afholdt en folkeafstemning om den begrænsede Edinburgh-aftale, hvilket blev karakteriseret som en fornyet, maskeret afstemning om Maastricht-traktaten.
I 1998 afholdt Danmark den sidste folkeafstemning om forholdet til Den Europæiske Union.
Amsterdam-traktaten blev vedtaget med de fire danske undtagelser, der var vedtaget i Edinburgh-aftalen og indskrevet i Amsterdam-traktaten, hvorfor disse undtagelser ikke kan ændres eller ophæves uden en forudgående folkeafstemning.
Den efterfølgende i 2001 forelagte Nice-traktat blev ikke udsendt til folkeafstemning, men vedtaget med almindeligt flertal i Folketinget på trods af Grundlovens bestemmelse i §20, stk. 2, der kræver vedtagelse med fem sjettedele af Folketinget før vedtagelse.
Den efterfølgende Lissabon-traktat, der er den mest vidtgående traktat i Unionens historie, blev på Det Europæiske Råds møde den 13. december 2007 vedtaget med underskrivelse af EU's stats- og regeringschefer, som undertegnet uden folkeafstemning på trods af denne traktats omfattende ændringer i bestående traktater og suverænitetsafgivelser i de enkelte medlemsstater. Lissabon-traktaten indeholder tillige en bestemmelse om flerstemmighed mod tidligere enighed mellem staterne, hvilket favoriserer de befolkningsrige stater på bekostning af stater med lille befolkningstal, hvis indflydelse på fællesskabet således er væsentligt reduceret.
Med Lissabon-traktaten kan blot ni medlemslande bestemme Europas udvikling hen imod de forenede europæiske stater, hvilket er en del af denne traktats målsætninger.
Det fremgår ikke af nogen dansk lov, at Danmark for altid skal forblive medlem af Det Europæiske Fællesskab og ej heller, at Danmark for altid skal forblive medlem af Den Europæiske Union.
Storbritannien afholdt i 2016 en demokratisk folkeafstemning om Storbritanniens forbliven i eller udtræden af Den Europæiske Union.
Det bør på samme demokratiske måde påhvile regering og folketing at undersøge danskernes holdning til forbliven i eller udtræden af Den Europæiske Union.
Ved Danmarks tiltræden til EF den 1. januar 1973 sammen med Storbritannien blev gensidigheden med Storbritannien stærkt pointeret, hvorfor det ved en dansk folkeafstemning bør undersøges, om udsagnene fra dengang stadig er gældende.
Der ses ikke af Borgerforslaget at være punkter, der helt eller delvist strider mod Grundlovens §42, stk. 6 eller andre regler i Grundloven.
Omkostningerne ved afholdelse af folkeafstemning om tilhørsforholdet til EU må antages at være i samme størrelsesorden som ved almindelige valg til Folketinget, hvortil kommer udgifter til informationsvirksomhed om Den Europæiske Unions indflydelse og virksomhed i forhold til Danmark og beregning af konsekvenser ved forbliven eller udtræden.
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Anonym personFuresø
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anonym personVejle
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Anonym personRødovre
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personOdsherred
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personHolbæk
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Anonym personBallerup
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personLyngby-Taarbæk
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx