Startdato14. juni 2018
Slutdato11. december 2018
Antal støtter128
Specielt for alle danskere under 65 år - Forslag til folkeafstemning om hvorvidt danskerne er for eller imod EU
Vidste du at ingen under 65 år i Danmark har endnu stemt om hvorvidt de er for eller imod EU, hvorfor det netop er på tide, at danskerne får lov til at stemme, da EU jo har ændret sig markant efter folkeafstemningen i 1972.
Vi ønsker en folkeafstemning om hvorvidt danskerne ønsker at blive i EU eller træde ud af EU samarbejdet.
Valget står mellem at stemme for EU og således bibeholde den nuværende centralistiske EU styreform, kontrolleret og styret af erhvervseliten og dens magtfulde lobbyister og ikke mindst styret af magtfulde europæiske levebrødspolitikere……..ELLER…….. at vælge at udtræde af EU samarbejdet for at komme tilbage til Nationalt Selvstyre med et åbent og frit demokrati til gavn for individet, borgerne, samfundet som helhed og naturligvis til gavn for at sikre velfærdet, energien, trivslen og nærheden i vores værdifulde lokalsamfund rundt omkring i det ganske danske land.
Hvad ønsker du ?
Nærdemokrati eller et centralistisk styret EU ?
Lad os stemme om det på åbent demokratisk vis og slut dig således til stillerlisten for dette forslag….så vi en gang for alle kan få danskernes dom over vores medlemsskab og således ikke fortsat lade politikerne subjektive meninger og egne interesser om emnet spille puds med Danmarks fremtid.
Et valg mellem centraliseret topstyring fra EU eller selvbestemmelse og nærdemokrati i Danmark !
Er et område først overført til EU, så kan vi ikke længere ændre det – uanset hvem vi vælger til Folketinget.
Skal vi for alvor puste liv i vores demokrati og genvinde retten til at bestemme vores egen fremtid, så kræver det en dansk udmeldelse af EU.
EU er i en historisk krise. EU-modstanden vokser i medlemslandene og briterne har meldt sig ud. Alligevel fortsætter EU ufortrødent sin kurs uden tegn på reel selvransagelse med krav om endnu mere magt til EU. Der er ellers nok at tage fat på.
Aldrig har EU-systemet haft mere magt. De seneste år har budt på talrige nye aftaler, som har fjernet suverænitet fra medlemslandene og overført den til det overstatslige EU. Det gælder Lissabon-traktaten fra 2009, som gav øget magt til EU og fjernede landenes vetoret på hele 53 politikområder. Senest har EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker foreslået at fjerne vetoretten på endnu flere områder.
Det gælder også Finanspagten og EU’s budgetlove, som betyder en stram sparepolitik, som har kastet millioner af europæere ud i arbejdsløshed og fattigdom. Endeligt gælder det EU-domstolen, som har tilladt social dumping i en række domme.
På mange områder lever de gamle drømme fra EU-tilhængerne om et Europas Forenede Stater stadig….(E.U.SSR og hvordan gik det lige)
Af frygt for befolkningernes modstand siges det ikke så højt længere, men i realiteten styres EU efterhånden som et land, hvor EU-kommissionen har eneret på at stille lovforslag, hvor der er én EU-valuta og ét arbejdsmarked med social dumping, og hvor landenes økonomi styres på samme måder af EU, som regering og Folketing herhjemme styrer kommunerne.
Samtidig fosser suveræniteten fra medlemslandene og ned til EU, og hver eneste gang det sker, så mister vi et lille stykke demokrati herhjemme.
Er et område først overført til EU, så kan vi ikke længere ændre det – uanset hvem vi vælger til Folketinget. I dag påvirkes mindst halvdelen af lovene herhjemme skønsmæssigt fra EU, så den demokratiske indflydelse er efterhånden reduceret kraftigt.
Det er det, vi mener, når vi siger, at vi har et demokrati at vinde ved at melde os ud af EU. Uden for EU har vi nemlig retten til selv at indrette vores samfund. Retten til at værne om velfærden. Retten til at forbyde de sprøjtegifte, som vi ønsker at forbyde, og retten til at sikre ordentlig løn og arbejdsforhold uden social dumping.
Valget står mellem EU eller demokrati.
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Anonym personRudersdal
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anonym personRudersdal
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personFredensborg
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personFrederikshavn
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anmærkning fra Folketingets Administration
Folketingets Administration har besluttet at forsyne dette forslag med en anmærkning om forholdet til grundloven.
Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støtteerklæringer.
Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Det fremgår ikke entydigt af dette borgerforslag, om hensigten er, at der skal holdes en vejledende eller en bindende folkeafstemning om Danmarks eventuelle udtræden af EU. Folketingets Administration har ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt – og i givet fald på hvilken måde og under hvilke betingelser – grundloven giver mulighed for, at der kan afholdes folkeafstemning om dette spørgsmål.
Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støtteerklæringer.
Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Det fremgår ikke entydigt af dette borgerforslag, om hensigten er, at der skal holdes en vejledende eller en bindende folkeafstemning om Danmarks eventuelle udtræden af EU. Folketingets Administration har ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt – og i givet fald på hvilken måde og under hvilke betingelser – grundloven giver mulighed for, at der kan afholdes folkeafstemning om dette spørgsmål.
Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.